Smart boligindretning i stuen

Når man vil indrette sin stue er der flere ting, som man skal tage højde for. Først og fremmest er det vigtigt at kende sin personlige stil, så man får det bedste frem i sin bolig og man kan lide at opholde sig i sit hjem. Derudover er det en god idé at vide, hvad man skal bruge stuen til. Kommer der meget lys ind i stuen? Og vil du gerne kunne nyde udsigten ud af vinduet? Sørg for at have passager i stuen med luft, og så døre kan lukkes. Når du skal have møblerne i stuen, er det smartest at have målt stuen op først, så man har en idé om, hvor møblerne kan stå, og hvor meget plads der skal bruges.

Når det gælder farvevalg på væggene, er det en god idé med dybe farver, frem for pangfarver da det giver uro i stuen, hvor man skal slappe af. Vil man gerne have farver i sit hjem er det bedst at undgå for mange kontraster.

Det er en god idé med store reoler, da man har brug for opbevaring. Man kan vælge at anskaffe sig en lukket eller en åben reol til opbevaring i sin boligindretning.

For at skabe et lækkert og hyggeligt område i stuen kan man gøre brug af boligtilbehør og brugskunst. Det giver stuen lidt kant og charme, samtidig med at din personlighed skinner bedre igennem. Brugskunst kan være alt fra billeder på væggen til skulpturer eller lysestager. Nu går vi snart vinteren i møde, og derfor skaber det et ekstra hyggeligt element med pyntepuder, tæpper og fyrfadslys i fine stager.

Har man en stor stue kan man sagtens lave mindre inddelte områder med sofagrupper eller hyggehjørner. Stuen er trods alt samlingspunktet for samtaler og samvær med venner og familie. Her kan man også lave forskellige temaer med brugskunst og boligtilbehør der passer til.

Vil man ikke have farver på væggene, kan man også gå efter et mønstret tapet. Tapet er blevet meget populært de seneste år, og giver stuen en stemning.